Visi vertimai

Sandheden,
hvor brutal den end kan være,
kommer frem
før eller siden.

Se til at få det,
som du vil have det,
og ikke,
som andre siger,
at du skal være tilfreds med.

Jo mere man har,
desto mere vil man have.
Jo mindre man har,
desto mere vil man give.
Er det ikke underligt...?

Det gør ingenting
at være fornuftig.
Blot man har hjertet med.

Jeg hører fødder, som går.
Det er fra børn,
som ikke har en favn at sidde i.

Jeg har et stort handicap.
Jeg taler hurtigere,
end jeg tænker,
og det kan ofte være for sent.

NÃ¥r de,
der skulle komme,
ikke kom,
var det fordi,
de ikke skulle være kommet.

Send ondskaben dertil,
hvor den kommer fra,
og kom aldrig tilbage med den igen.

Se, hvor du sætter dine fødder.
Så holder skoene længere.

Hun bor i byen Mainburg med sine forældre, der begge er døve.
Derfor har hun mange problemer.
Hun har svært ved at læse, fordi hun ikke har tid til at læse lektier og fordi forældrene ikke kan hjælpe hende.
I banken skal hun være tolk og oversætte alt hvad der bliver sagt, men det gør hun ikke.
Juleaften tilbringer Lara og forældrene sammen med bedsteforældrene og Martins søster, Clarissa, og hendes mand.

NÃ¥r man har sagt farvel til livet,
er det blot kaffen,
som smager af noget.

Les deux traversent la route, un camion arrive, lequel retiens-tu ?
Tristan ou Stéphanie ?
Qui sauverais-tu ?

Nord,syd,
øst, vest.
Verden er malet i mange farver.
Det er dét,
der gør den så spændende.

Jeg vovede ikke.
Men så kiggede jeg på dig.
og så, at du vovede.
Så vovede jeg også.

Usikkerhed.
Hvem har ikke følt det?
Det er kun de usikre,
der altid er sikre.

Jeg elsker snefald.
Det giver mig sådan en ro.

Følg ikke efter andre.
Din vej er bedre.

Fordøm ikke.
Vi gør alle vort bedste.